Tag-arkiv: Svend Åge Madsen

Bindslev på BogForum (13.-15. november)

BogForumUnder BogForum holder forlaget til på stand 31. Mød nogle af vores forfattere på BogForums scener:

Balkonscenen lørdag den 14. november kl. 10.30:
Rune Engelbreth Larsen interviewes af Flemming Chr. Nielsen om sin bog Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur.

Balkonscenen lørdag den 14. november kl. 11.30:
Søren Hemmingsen i samtale med Rune Engelbreth Larsen om sin bog Batman – en biografi.

Balkonscenen lørdag den 14. november kl. 12.00:
Søren Hemmingsen signerer Batman – en biografi.

Balkonscenen lørdag den 14. november kl. 15.30:
Flemming Chr. Nielsen taler med Carsten Berthelsen om sin oversættelse af Herman Melvilles Redburn.

Balkonscenen lørdag den 14. november kl. 16.30:
Flemming Chr. Nielsen signerer Redburn.

BogCaféen søndag den 15. november kl. 12.00:
Svend Åge Madsen og Flemming Chr. Nielsen i samtale med Klaus Rothstein om Når man Mailer.

Stand 14 søndag den 15. november kl. 12.45:
Svend Åge Madsen signerer Når man Mailer. (Signerede eksemplarer kan også købes på forlagets stand.)

Nordjyske Stiftstidende skriver om Når man mailer

Ove Nørhave:
(Fem stjerner) Munterheden (ikke mindst solide doser afvæbnende selvironi) bobler frem over alt … hurtige politisk-religiøse hug blandes med let genkendelige, uhyre velskrevne iagttagelser fra en hverdag, hvor Madsen virker, som om han kæmper sig frem til hvert enkelt værk, distraheret af ikke bare massiv læsning, men også en vis sudoku-narkomani. Eller af udspørgende journalister, der kender endnu mindre til hans værker end de skoleelever, der henvender sig til med spørgsmål. … Som sådan kan “Når man mailer ” mere end rigeligt stille den værste sult efter nyt fra Madsen.

Kristeligt Dagblad skriver om Når man mailer

Lars Handesten:
Et glimrende indblik i, hvad læsehesten Madsen er i gang med, hvad han kan lide og ikke lide, og hvad der har og har haft betydning for ham som forfatter …  en åben læser, der bliver inspireret af vidt forskellige forfatterskaber … At Madsen kan henfalde til barnagtige vitser, fremgår af følgende bredside til de kristne: “Selvfølgelig er de kristne anderledes. De er da betydelig værre end os almindelige mennesker. Bare det at de skal have lovning på et evigt liv for at opføre sig nogenlunde ordentlig, hvad de fleste af os andre klarer uden så meget som løftet om en soft ice.”

Weekendavisen skriver om Når man mailer

Frederik Stjernfelt:
Mailgenren går direkte til flæsket og kommer tæt på dagbog eller bevidsthedsstrøm, ja måske endnu tættere … Et talent hos Madsen , jeg ikke havde tænkt på før, er one-lineren og aforismen. Nogle af dem er næsten voltaireske i elegance … i bogens løb summer tingene sig op, og den ender med at levere et facetteret og tankevækkende og indimellem rørende billede af Svend Åge Madsen, den mærkelige mand.

Svend Åge Madsen

Svend Åge MadsenSvend Åge Madsen (født 1939) er en af landets mest læste forfattere og har blandt andet modtaget Det Danske Akademis Store Pris og Boghandlernes gyldne Laurbær. Hans romaner og noveller, der alle finder sted i ét stort, sammenhængende univers, har været genstand for utallige og omfattende universitetsstudier. I 2009 udgav forlaget Bindslev Når man mailer i anledning af Svend Åge Madsens 70-års fødselsdag. Forlaget har tidligere udgivet dobbeltromanen De gode mennesker i Århus / Læselysten (2003)

Pressefoto af Carsten Ingemann1
Pressefoto af Carsten Ingemann2
Pressefoto af Carsten Ingemann3