Ole Nyegaard:
Det er en fornøjelse at læse – det hele. (…) Selvfølgelig er dette ikke en Svend Åge Madsen-roman, eller er det? Man kan godt tvivle, for denne lette bog passer godt ind i et af de få danske forfatterskaber i sværvægtsklassen.

Ove Nørhave:
(Fem stjerner) Munterheden (ikke mindst solide doser afvæbnende selvironi) bobler frem over alt … hurtige politisk-religiøse hug blandes med let genkendelige, uhyre velskrevne iagttagelser fra en hverdag, hvor Madsen virker, som om han kæmper sig frem til hvert enkelt værk, distraheret af ikke bare massiv læsning, men også en vis sudoku-narkomani. Eller af udspørgende journalister, der kender endnu mindre til hans værker end de skoleelever, der henvender sig til med spørgsmål. … Som sådan kan “Når man mailer ” mere end rigeligt stille den værste sult efter nyt fra Madsen.

Lars Handesten:
Et glimrende indblik i, hvad læsehesten Madsen er i gang med, hvad han kan lide og ikke lide, og hvad der har og har haft betydning for ham som forfatter …  en åben læser, der bliver inspireret af vidt forskellige forfatterskaber … At Madsen kan henfalde til barnagtige vitser, fremgår af følgende bredside til de kristne: “Selvfølgelig er de kristne anderledes. De er da betydelig værre end os almindelige mennesker. Bare det at de skal have lovning på et evigt liv for at opføre sig nogenlunde ordentlig, hvad de fleste af os andre klarer uden så meget som løftet om en soft ice.”

Per Krogh Hansen:
Gid man var i mailkorrespondance med Svend Åge Madsen! Hans beskeder er nemlig både kloge, skarpe og morsomme.

Carsten Güllich-Nørby:
Det lune smil, kronet af diskrete latterbrøl, forlader mig kun sjældent … Velgørende, bidsk, satirisk, forløsende, humoristisk og tankevækkende menneskeklog. … Så let og svært er det at skrive som en stor forfatter.