Bent Vinn Nielsen:
Melville var ikke nogen ven af det smagfulde, men det er litteraturen heller ikke. Så trods de romantekniske besynderligheder, bør man unde sig selv at kaste sig durk ud i flertydighederne og følge Pierres skæbne til den bitre ende. Og hvis der er retfærdighed til, får Flemming Chr. Nielsen en pris for sin kæmpeindsats. En stor én!

Hans Fl. Kragh:
Pierre er vild og gal, kaotisk og poetisk … Man er høj, når man stiger af denne karrusel af en roman.

John Pedersen:
Romanen leverer et gribende billede af et menneske i sine drømmes vold. … I sin mangetydige holdning og udformning er den dybt fascinerende. … Når det lykkes at bringe romanen frelst i land på dansk, skyldes det i høj grad Flemming Chr. Nielsens fremragende arbejde med at skabe en adækvat dansk sprogdragt. For uden den ville det være vanskeligt at forlige sig med romanens forunderlige begivenheder.

Bjørn Bredal:
Hvor forunderligt, at denne Pierre pludselig står her og banker på i den oversatte danske litteratur. Et mærkeligt mesterværk om en amerikansk Hamlet, som nu med 150 års forsinkelse er blevet oversat af Flemming Chr. Nielsen og introduceret af ham og Ib Michael. Tak skal de have. … Fantastisk, at så værdifuldt et stykke vraggods pludselig er skyllet op på de danske kyster.

Klaus Rifbjerg:
Der sker underlige ting i litteraturhistoriens løb, og en næsten uafvendelig effekt er genkomsten af værker, som i sin tid blev lidenskabeligt afvist, men nu fremtræder som enestående, forud for alting i æstetisk, filosofisk og poetisk dybde. Et sådant værk er Herman Melville’s Pierre.