Søren Vinterberg:
Lystige viser i mol. … Vemodets tonart forklares af titlen, det store bogstav i sidste ord: Lykke , eller Nielsen som Jesper Klein konsekvent omtaler hende, døde for godt et år siden efter deres 37 års samliv. Og selv om Klein er konsekvent usentimental, også i skildringen af hendes sidste, meget svære år med kræft og fejlbehandling af andre sygdomsangreb, farver savnet hans livsperspektiv og forstærker en ensomhed, som hans blufærdighed måske altid har medført.

Jakob Steen Olsen:
Ny bog med Jesper Klein fanger essensen af den populære entertainers ­dobbelttydige væsen. En fin gennemgang af hans ­ vidt forgrenede karriere og en bevægende, ligefrem skildring af hustruens svære sygdom og tiden alene.

Johs. H. Christensen:
Der er i bogen en smerte, som forplanter sig helt ned i hjerterødderne på læseren, et vemod, som tangerer dødsdrift, en følelse af, at det er forbi. Hvad det ikke burde være for så sprudlende energisk og kreativt et menneske. Sorgen og plagen kan aflæses af bogens sidste billede. På alle de andre er Jesper lystig, pjattet, komisk poserende. På det sidste er han ældet, mærket af dødserfaringen, af livets grumhed og forgængelighed, men ikke udbrændt, langt fra: Han er hærget, ja, men smuk som den forrevne marehalm i en forblæst klit.