Personalhistorisk Tidsskrift om Ind i verdens vrimmel

Museumsinspektør John V. Jensen:
Indlevende og godt fortalt … veloplagt og velskrevet … oven i handlingen får vi nogle herlige skæve vinkler på Kierkegaard-fortællingens sædvanlige helt Søren, fordi det for en gangs skyld ikke handler om ham … Det har været nødvendigt mange steder i bogen at krydse grænsen mellem historisk sandhed og digt, men når det sker, er det på en sober og gennemsigtig måde … Bogens sprog er friskt, og der er ikke meget akademisk støv at finde på det. Den er opbygget som en kriminalroman, hvor kapitlerne afklarer det ene spørgsmål for derefter at stille det næste, som læseren så også lige bliver nødt til at få besvaret, og spændingen holdes i kog … vil for fremtiden ikke være til at komme uden om, hvis man vil vide noget om Kierkegaard-familiens skumpelskud (udskud), som forfatteren kalder ham.