Malcolm Gladwells Afvigerne udkommer i morgen. Men den er allerede på Facebook. Bliv fan lige her.
Information skriver om Redburn
Torben Brostrøm:
Var det ikke for en humorens lethed og en sindets frejdighed i fortællerstemmen, ville jeg kalde Redburn for en sort roman. Der er elastik i syn og sanser, i magelighed og tempo, en livslyst gennem bølgedalene og en vidde i verdensbevidstheden, som overflødiggør moralisme og højere magters velsignelse på ruten over dammen.
Berlingske Tidende skriver om Når man mailer
Per Krogh Hansen:
Gid man var i mailkorrespondance med Svend Åge Madsen! Hans beskeder er nemlig både kloge, skarpe og morsomme.
Lektørudtalelse om Når man mailer
Carsten Güllich-Nørby:
Det lune smil, kronet af diskrete latterbrøl, forlader mig kun sjældent … Velgørende, bidsk, satirisk, forløsende, humoristisk og tankevækkende menneskeklog. … Så let og svært er det at skrive som en stor forfatter.
Malcolm Gladwell om Afvigerne
Malcolm Gladwell på CBC om Afvigerne og hvorfor de fleste ishockeyspillere er født i januar.
Weekendavisen skriver om Redburn
Klaus Rifbjerg:
Hvert år ved denne tid sender Flemming Chr. Nielsen et Melville-meteor af sted, så den gamle amerikaners stjernebillede kan lyse endnu klarere på den moderne, litterære himmel end før … Det er ganske forførende og forfriskende midt i krimitsunamien at få en roman som »Redburn « i hænderne. Med sin uskyld, sin appetit, sin indsigt og sin begejstring for alt det, man kan tage i hænderne på et skib og bruge til noget, virker den mindst af alt tyngende. Man bliver nemlig selv en gast af det, en litteraturgast og får lyst til endnu en gang at understrege, at finlitteratur (hæsligt ord!) er lige så forpligtet til at være underholdende som al anden kunst, det er værd at beskæftige sige med – også når det drejer sig om det svære artilleri som »Moby-Dick« og en velstøbt musket som Herman Melvilles »Redburn « i Flemming Chr. Nielsen opfindsomme og loyale, ja jeg var næsten ved at sige »kærlige« fordanskning.
Jyllands-Posten skriver om Redburn
Lars Ole Sauerberg:
(Seks stjerner) Beskrivelserne af datidens New York og Liverpool på den tid, da den moderne verden var ved at sætte sig igennem, resulterer i en næsten svimlende perspektiv-oplevelse. Skitserne af forholdene for Atlant-krydsende emigranter uden midler giver indsigter i vilkår, som dagens benplads-brokkende flyrejsende foran underholdningsanlægget i sædet foran næppe kan tro på. … Men ”Redburn” har også en høj aktuel læseværdi, fordi den simpelthen i sig selv er en fascinerende historie, fuld af tjære, stormvejr og eventyrlyst. Det bør naturligvis føjes til, at uden Flemming Chr. Nielsens levende, men alligevel tidstro oversættelse kunne bogen let være blevet en museumsgenstand.
Redburn
Herman Melvilles fjerde roman blev af datidens anmeldere kaldt ”dejlig” og ”henrivende,” men bag den lette overflade buldrer uhyggen, vreden og indignationen.
Romanens unge helt rejser over Atlanterhavet for at besøge Liverpool, hvor hans højtelskede far opholdt sig for næsten et halvt århundrede siden. Med sig har han sin fars gamle rejsehåndbog, og med denne ”Turen går til Liverpool” som vejviser mener han at kunne tackle enhver situation. Men han bliver uhjælpeligt til grin, for vejvisere er verdenslitteraturens mindst pålidelige bøger.
Herman Melville: Redburn
Oversat af Flemming Chr. Nielsen
332 sider, hæftet. Kr. 299,95
ISBN: 978-87-91299-43-8
Er udkommet
Hent pressemeddelelse
Hent forside
Anmeldelser
Find bogen på bog.nu
Malcolm Gladwell om spaghettisovs
Malcolm Gladwell fortæller om fødevareindustriens jagt på den perfekte spaghettisovs i starten af 1980’erne. Først da det lykkedes at stille det rigtige spørgsmål, blev opskriften åbenlys.
Malcolm Gladwell om Afvigerne
I et interview med CNN den 21. november 2008 afliver Malcolm Gladwell myten om, at Mozart var et geni som 6-årig.