Lars Ole Sauerberg:
(Seks stjerner) Beskrivelserne af datidens New York og Liverpool på den tid, da den moderne verden var ved at sætte sig igennem, resulterer i en næsten svimlende perspektiv-oplevelse. Skitserne af forholdene for Atlant-krydsende emigranter uden midler giver indsigter i vilkår, som dagens benplads-brokkende flyrejsende foran underholdningsanlægget i sædet foran næppe kan tro på. … Men ”Redburn” har også en høj aktuel læseværdi, fordi den simpelthen i sig selv er en fascinerende historie, fuld af tjære, stormvejr og eventyrlyst. Det bør naturligvis føjes til, at uden Flemming Chr. Nielsens levende, men alligevel tidstro oversættelse kunne bogen let være blevet en museumsgenstand.