Kald mig Ismael. For nogle år siden – det kan være lige meget hvor mange – havde jeg få eller ingen penge i min pung og ikke noget særligt, der optog mig på landjorden. Jeg fik derfor den idé at sejle lidt rundt og se den del af verden, som er vand. På den måde forjager jeg min humørsyge og holder blodomløbet i gang. Når jeg kan mærke, at jeg er ved at få et bistert drag om munden, når det er regnvåd november i min sjæl, når jeg uvilkårligt standser op foran ligkistemagasiner og slutter mig til ethvert ligtog, jeg træffer på, og især når mit tungsind får sådan et tag i mig, at det kræver en stærk moral ikke med fuldt overlæg at gå ud på gaden og systematisk slå hatten af folk – ja, da finder jeg det på høje tid snarest at stikke til søs. Det er nu min erstatning for en pistol og en kugle. Med en filosofisk gestus kaster Cato sig ind i sit sværd; jeg går stille og roligt om bord på et skib. Deri er intet overraskende. Hvis de blot var klar over det, nærer stort set alle på et eller andet tidspunkt omtrent de samme følelser for havet.
Herman Melvilles fjerde roman blev af datidens anmeldere kaldt ”dejlig” og ”henrivende,” men bag den lette overflade buldrer uhyggen, vreden og indignationen.
Romanens unge helt rejser over Atlanterhavet for at besøge Liverpool, hvor hans højtelskede far opholdt sig for næsten et halvt århundrede siden. Med sig har han sin fars gamle rejsehåndbog, og med denne ”Turen går til Liverpool” som vejviser mener han at kunne tackle enhver situation. Men han bliver uhjælpeligt til grin, for vejvisere er verdenslitteraturens mindst pålidelige bøger.
Herman Melville: Redburn
Oversat af Flemming Chr. Nielsen
332 sider, hæftet. Kr. 299,95
ISBN: 978-87-91299-43-8
Er udkommet
Frederik Stjernfelt:
Mailgenren går direkte til flæsket og kommer tæt på dagbog eller bevidsthedsstrøm, ja måske endnu tættere … Et talent hos Madsen , jeg ikke havde tænkt på før, er one-lineren og aforismen. Nogle af dem er næsten voltaireske i elegance … i bogens løb summer tingene sig op, og den ender med at levere et facetteret og tankevækkende og indimellem rørende billede af Svend Åge Madsen, den mærkelige mand.
Søren Vinterberg:
Ophavet til så mægtige romanværker som ‘Tugt og utugt i mellemtiden’, ‘At fortælle menneskene’ og ‘Syv aldres galskab’ bevarer sit sproglige åndsnærvær … Når Madsen glor huller i luften, kommer der historier ud af det.
Svend Åge Madsen har i næsten ti år mailet med en god bekendt. Nu udkommer et uddrag af den 10 millioner anslag lange korrespondance fyldt med selvironiske betragtninger og skarpe udfald.
Svend Åge Madsen: Når man mailer
332 sider, hæftet. Kr. 299,95
ISBN: 978-87-91299-47-6
Er udkommet
Overalt vajer Dannebrog stolt. Arbejdsløshed og kriminalitet er stort set afskaffet. Hjælpsomme Engle vogter utrættelige over borgernes nattero. Flemming Chr. Nielsens satiriske roman fremskriver et nutidigt Danmark til et Lykkeland, hvor velfærd er vigtigere end retfærd, og demokratiet er blevet totalitært.
Flemming Chr. Nielsen: Dyrets tal
216 sider. Kr. 199,- (B)
ISBN: 978-87-91299-45-2
Er udkommet
Alle går rundt og forelsker sig. Ikke mindst den romantiske tølper, troløse slambert og verdensmand in spe, der er romanens hovedperson. Overalt. Hele tiden. Til alle tider. Som et oldebarn af Ole Jastrau eller en efterkommer af den unge Werther forsøger fortælleren i Mads Holgers delvist selvbiografi ske roman at genskabe rammer og indhold i en verden, der efter forældregenerationens bundløse fest er tørlagt for værdier og traditioner.
Mads Holger: Alle går rundt og forelsker sig
256 sider, indbundet. Kr. 249,-
ISBN: 978-87-91299-36-0
Er udkommet
En navnløs sømand og hans kammerat stikker af fra en hvalfanger og forsvinder ud på det endeløse Stillehav. Efter utallige strabadser når de til eventyrlandet Mardi, der ligger som et ukendt stjernebillede bag et mælkehvidt rev. Men Herman Melvilles MARDI er andet og mere end en spændingsroman. Den er en vesterlandsk Tusind og én Nat, hvor læseren møder et mylder af statsmænd og galninge, diktatorer og psykopater: den manio-depressive Donjalolo, snobberne på Pimminee og advokaterne på Minda foruden den civiliserede verdens slavehandlere, amerikanske politikere og Paven selv.
Herman Melville: Mardi
Oversat af Flemming Chr. Nielsen
566 sider, indbundet. Kr. 299,-
ISBN: 978-87-91299-27-8
Er udkommet
Med symbolik, satire og tyk ironi tegner Melville et nådesløst portræt af ”det dristige, principløse, hensynsløse, griske, uendeligt ambitiøse og i det ydre civiliserede men i hjertet barbariske Amerika”.
Herman Melville: Israel Potter
Oversat af Flemming Chr. Nielsen
240 sider, hæftet. Kr. 249,-
ISBN: 87-91299-20-9
Er udkommet
Sex, gud og poker er grundingredienserne i Mikkel Wallentins stort anlagte roman om en mand, der har pådraget sig en gæld, han ikke kan betale. Hvem kreditoren er, forbliver en hemmelighed til det sidste, men uret tikker, og kalenderbladene tæller ubønhørligt nedad til den uigenkaldeligt sidste forfaldsdato … Men i et hus i Åbyhøj venter den forjættende pokergevinst. Et par timers medgang ved det grønne bord er alt, hvad der skal til for at få has på den ulmende gæld. Desværre er den gældsplagede kortspiller ualmindelig dårlig til at holde pokerfjæset på plads …
Mikkel Wallentin: En ræv af guds nåde
332 sider, hæftet. Kr. 198,-
ISBN: 87-91299-18-7
Er udkommet