Malcolm Gladwells essay-samling What The Dog Saw er netop udkommet i USA hvor den hoppede direkte ind som nummer 3 på New York Times’ bestsellerliste. Bogen er et udvalg af Malcolm Gladwells bedste artikler fra magasinet The New Yorker og byder på flere end 400 siders overraskende og tankevækkende indfaldsvinkler til dagligdags fænomener. Bogen udkommer på dansk i 2011 under titlen Hvad så hunden?
Carsten Güllich-Nørby:
Jeg har aldrig læst så forfriskende, provokerende anderledes nye idéer om vejen til succes gennem medfødte evner, intelligens og uddannelse. Gladwells idéer er enestående.
Poul Høi: Umiddelbart er din bog ét langt argument for at forbedre især uddannelsessystemet, men det er vel ikke givet, at det er skolerne, der skaber succes? Somme tider er det andre omstændigheder, f.eks. krig.
»Krig kan udløse geniet i nogle mennesker, en hel række omstændigheder kan udløse geniet, men vi må som samfund spørge: Hvordan sikrer vi, at det størst mulige antal mennesker får det størst mulige antal muligheder? Svaret her er i langt højere grad uddannelse end krig. USA var netop så overlegen i anden halvdel af det 20. århundrede, fordi USA havde så overlegent et skolesystem, men den øvrige verden har nu indhentet – og måske også overhalet – amerikanerne, og det er først netop nu ved at gå op for dem.« Poul Høi: Jeg har lagt mærke til, at nogle kritikere nærmest bruger det imod dig, at dine bøger er velskrevne, og at du udlægger kompliceret teori simpelt. Du er blevet sammenlignet med en kriminalforfatter…
»Ikke et ondt ord om kriminalromaner. Jeg elsker dem. Men hvis mine bøger har opnået noget, så er det netop at vise hvor bredt, vi kan definere begrebet »en god historie«. En god historie er ikke kun en kriminalhistorie, det kan også være akademisk forskning, og det kan være at finde baggrunden for en idé eller en tendens. Jeg tror, at der ligger en lektion deri for alle, der beskæftiger sig med at tænke og skrive.«
Dennis Nørmark:
Ligesom i sine forrige bøger, ”Det magiske vendepunkt” (2003) og ”Blink” (2006), kaster Malcolm Gladwell sig over et mærkeligt fænomen i vores sociale virkelighed, som han derefter fyrer op under med fascinerende anekdoter og hård statistik. Resultatet er altid en overraskende ny vinkel på virkeligheden, skrevet med en nærmest krimiagtig spændingskurve og en gennemført pointe.
David Jacobsen Turner:
Når man læser Afvigerne, forstår man [Malcolm Gladwells] stjernestatus. Der er tale om særdeles velskrevet essayistik, hvor Gladwell kompetent kobler journalistiske casehistorier med bemærkelsesværdige statistikker og skarpe samfundsvidenskabelige pointer.
Hvor mange timer tager det at blive dygtig? Hvad skal der til for at få succes? Kan man være for klog? Og hvordan kan en fødselsdato ændre dit liv? Afvigerne er de mennesker, der som Bill Gates og The Beatles hæver sig over andre og opnår evig berømmelse og succes. De er dygtige, ingen tvivl om det, men hvorfor er de dygtige? spørger Malcolm Gladwell og giver en række svar, der river tæppet væk under alle vore forestillinger om intelligens, uddannelse og medfødte evner.
Malcolm Gladwell: Afvigerne – Historien om succes
Oversat fra “Outliers – The Story of Success” af Thomas Rydahl
328 sider, indbundet. Kr. 269,95
ISBN: 978-87-91299-46-9
Er udkommet
Malcolm Gladwell fortæller om fødevareindustriens jagt på den perfekte spaghettisovs i starten af 1980′erne. Først da det lykkedes at stille det rigtige spørgsmål, blev opskriften åbenlys.