okt
30
2007
Jakob Steen Olsen:
Ny bog med Jesper Klein fanger essensen af den populære entertainers dobbelttydige væsen. En fin gennemgang af hans vidt forgrenede karriere og en bevægende, ligefrem skildring af hustruens svære sygdom og tiden alene.
okt
26
2007
Johs. H. Christensen:
Der er i bogen en smerte, som forplanter sig helt ned i hjerterødderne på læseren, et vemod, som tangerer dødsdrift, en følelse af, at det er forbi. Hvad det ikke burde være for så sprudlende energisk og kreativt et menneske. Sorgen og plagen kan aflæses af bogens sidste billede. På alle de andre er Jesper lystig, pjattet, komisk poserende. På det sidste er han ældet, mærket af dødserfaringen, af livets grumhed og forgængelighed, men ikke udbrændt, langt fra: Han er hærget, ja, men smuk som den forrevne marehalm i en forblæst klit.
okt
25
2007
Jesper Klein er én af vore mest folkekære skuespillere og humorister. Han har medvirket i utallige film, teaterforestillinger og revyer, og med sin skæve og charmerende humor har han i fem årtier blandet underholdning og alvor, så ingen kunne være helt sikre på, hvad der var hvad. I 2006 blev Jesper Klein ramt af den store sorg, at hans hustru igennem 37 år, Lykke Nielsen, døde efter flere års sygdom. I bogen ser en stor humorist tilbage på en rig tilværelse. Han reflekterer samtidig over tabet og over, hvordan livet kan gå videre.
Ove Nørhave & Flemming Chr. Nielsen: Jesper Kleins Liv og Lykke
288 sider, indbundet. Kr. 249,-
ISBN: 978-87-91299-32-2
Er udkommet
Hent pressemeddelelse
Hent forside
Anmeldelser
Køb bogen her
okt
12
2007
Marianne Majgaard Jensen:
En meget læseværdig bog, skrevet i et særdeles smukt sprog. … som genre kan jeg kun sammenligne den med Stephen Kings “Om at skrive.”