Archive for september, 2005

sep 22 2005

En ræv af guds nåde

Published by admin under Bindslev

Mikkel Wallentin: En ræv af guds nådeSex, gud og poker er grundingredienserne i Mikkel Wallentins stort anlagte roman om en mand, der har pådraget sig en gæld, han ikke kan betale. Hvem kreditoren er, forbliver en hemmelighed til det sidste, men uret tikker, og kalenderbladene tæller ubønhørligt nedad til den uigenkaldeligt sidste forfaldsdato … Men i et hus i Åbyhøj venter den forjættende pokergevinst. Et par timers medgang ved det grønne bord er alt, hvad der skal til for at få has på den ulmende gæld. Desværre er den gældsplagede kortspiller ualmindelig dårlig til at holde pokerfjæset på plads …

Mikkel Wallentin: En ræv af guds nåde
332 sider, hæftet. Kr. 198,-
ISBN: 87-91299-18-7
Er udkommet

Hent pressemeddelelse
Hent forside
Køb bogen her

Kommentarer slået fra

sep 09 2005

Han danse som en adelsmand

Published by admin under Bindslev

Lars Holmgaard Jørgensen: Han danse som en adelsmandFrederik den Femte springer ud som romanfigur af kød og blod i Lars Holmgaard Jørgensens spændingsroman om mord og magtkampe ved det kgl. danske hof anno 1763. Under en festbanket på grev Schack-Rathlous storgods falder et dræbende pistolskud. Gerningsmanden gribes på fersk gerning, men da kongen uventet involverer sig i afhøringen, viser det sig, at sagen ikke er så oplagt som først antaget. Sammen med den unge bondeknøs Niels Krejme går Frederik den Femte i gang med at trevle trådene op i en sag, der involverer en død adelsmand og et kongerige i splid med sig selv.

Lars Holmgaard Jørgensen: Han danse som en adelsmand
220 sider, hæftet. Kr. 198,-
ISBN: 87-91299-17-9
Er udkommet

Hent pressemeddelelse
Hent forside
Køb bogen her

Kommentarer slået fra

Blog WebMastered by All in One Webmaster.