jun 21 2010

Apropos hvaler: Ny oversættelse udkommer i 2011

Published by admin under Bindslev

Kald mig Ismael. For nogle år siden – det kan være lige meget hvor mange – havde jeg få eller ingen penge i min pung og ikke noget særligt, der optog mig på landjorden. Jeg fik derfor den idé at sejle lidt rundt og se den del af verden, som er vand. På den måde forjager jeg min humørsyge og holder blodomløbet i gang. Når jeg kan mærke, at jeg er ved at få et bistert drag om munden, når det er regnvåd november i min sjæl, når jeg uvilkårligt standser op foran ligkistemagasiner og slutter mig til ethvert ligtog, jeg træffer på, og især når mit tungsind får sådan et tag i mig, at det kræver en stærk moral ikke med fuldt overlæg at gå ud på gaden og systematisk slå hatten af folk – ja, da finder jeg det på høje tid snarest at stikke til søs. Det er nu min erstatning for en pistol og en kugle. Med en filosofisk gestus kaster Cato sig ind i sit sværd; jeg går stille og roligt om bord på et skib. Deri er intet overraskende. Hvis de blot var klar over det, nærer stort set alle på et eller andet tidspunkt omtrent de samme følelser for havet.

No responses yet

feb 01 2010

Lektørudtalelse om Snyd & bedrag

Published by admin under Presse

Carsten Güllich-Nørby:
“Underholdende og interessant lille bog, der nok skal finde en del læsere, og det er hverken snyd
eller bedrag.”

Kommentarer slået fra

jan 19 2010

Svend Åge Madsen debuterer som bookface

Published by admin under Udenfor kategori

Svend Åge Madsen som bogfjæsSleevefaces – eller LP-ansigter – har i nogle år været et sjovt internetfænomen. Alt hvad man har brug for er en god gammel LP, en model, der er villig til at gemme sig bag albumcoveret og et fotografiapparat. Der er masser af underholdende eksempler på sleeveface.com.

Nu har Troels Boghandel i Svendborg videreudviklet den fine trend og klemt den ind i det nye årti som bookface. Den første model er Svend Åge Madsen. Andre gode forslag derude?

2 responses so far

jan 13 2010

Standart skriver om Når man mailer

Published by admin under Presse

Ole Nyegaard:
Det er en fornøjelse at læse – det hele. (…) Selvfølgelig er dette ikke en Svend Åge Madsen-roman, eller er det? Man kan godt tvivle, for denne lette bog passer godt ind i et af de få danske forfatterskaber i sværvægtsklassen.

Kommentarer slået fra

jan 06 2010

Jyllands-Posten skriver om Dyrets tal

Published by admin under Presse

Lars Ole Sauerberg:
Flemming Chr. Nielsens samfundssatire starter lidt som Hans Scherfig og udvikler sig dernæst i retning af George Orwells ”1984” – som den på mange måder lægger sig ganske tæt op ad – tilsat en hel del kafkaske træk. … veloplagt, om end lidt forudsigelig, satire over, hvad der sker, når formynderiet rigtig får fat, og tankepolitiet bliver en dominerende samfundsfaktor.

Kommentarer slået fra

dec 23 2009

Forlagsgruppen Bindslev ønsker god jul …

Published by admin under Udenfor kategori

… og godt nytår til alle, der har hjulet os med at komme trygt og godt igennem 2009, ikke mindst Jakob Hjort, Thomas Rydahl, Svend Åge Madsen, Batman & Søren Hemmingsen, Malcolm Gladwell, Skye Gyngell, Flemming Chr. Nielsen, Alison Cathie, Finn Westermann, Anette Adelsbøll, Lone Birk Jespersen, Rune Engelbreth Larsen, Steen W. Pedersen, Carsten Berthelsen, Anne & Knirke Egede, Carsten Meedom & Keld Lund Jensen, Caroline Meldgaard, Mette Holbæk, Marcus Rubin, Poul Høi, Simon Fellah, Carsten Ingemann og alle landets boghandlere.

Kommentarer slået fra

dec 14 2009

Midtjyske Medier skriver om Mine bedste ingredienser

Published by admin under Presse

Mette Grith Sørensen:
Bogen er så fortryllende og smuk, at den afgjort skal have en plads her [på listen over årets 10 bedste kogebogsudgivelser], lige som den har det hjemme på min hylde med de foretrukne.

Kommentarer slået fra

dec 11 2009

Kristeligt Dagblad skriver om Redburn

Published by admin under Presse

Michael Bach Henriksen:
En underholdende gavtyveroman med en masse burleske indfald og skriftligt skumsprøjt, som man kun kan blive i godt humør af.

Kommentarer slået fra

dec 04 2009

Snyd & bedrag på blog i USA

Published by admin under Udenfor kategori

En illustration af Edgar Allan Poe i bogen Snyd & bedrag er tegnet af den amerikanske kunstner Melissa King. Hun modtog et eksemplar af bogen med posten forleden og høvlede straks et indlæg af på sin underholdende blog WhiteChic Press hvor hun elegant oversatte titlen til Hoax & Deception: the Wide World of Chisels and Cheats. Læs indlægget her og se Melissa’s Edgar Allan Poe-portræt her.

One response so far

nov 20 2009

Verdens største svindlere og fupnumre

Published by admin under Dingbat

Kasper E. Nielsen: Snyd & bedragHvis du tror, at Stein Bagger hører til i svindlernes superliga, tager du grundigt fejl. På listen over verdens største økonomiske bedragere kommer han end ikke ind på top-100. Og han hører helt sikkert heller ikke blandt de 100 mest underholdende fupmagere. Ny bog fortæller om verdens mest spektakulære svindlere, bondefangere og fupnumre.

Kasper E. Nielsen: Snyd og bedrag
188 sider, indbundet, gennemillustreret i farver. Kr. 99,95
ISBN: 978-87-91418-17-4
Er udkommet

Hent pressemeddelelse
Hent forside
Litteraturliste m.m.
Hent side 43½
Køb bogen her

Kommentarer slået fra

Next »

Blog WebMastered by All in One Webmaster.